Køb af hvalp

At opfostre et kuld hvalpe er et stort og tidskrævende arbejde, men når tiden og den rette kombination er tilstede nyder vi hvert et minut med en flok aktive Lepadian hvalpe, det bringer en stor glæde og tilfredsstillelse.


Det er vigtigt for os, at kunne være 100% tilstede for hvalpene, for at sikre, at vores hvalpe bliver socialiserede og prægede på bedste tænkelig vis

Hos os indgår hvalpene i familien på lige fod med vores voksne hunde, på denne måde får de får en masser af opmærksomhed og menneskelig interaktion.

I de uger der bor hos os oplever de alt hvad der foregår hos en næsten almindelig familie, 

de er med på små gåture, ude og køre i bil og er sammen med andre søde hunde. 
Der skal ikke være tvivl om, at vi nyder vi hvert et minut af tiden med flokken af dejlige Lepadian hvalpe, som opvokser midt i vores stue.


Alle hunde, hanner som tæver, brugt i avl hos os har en officiel HD-status. 

Fysisk og mental sundhed er ligeledes en vigtig faktor.  

Alle hunde er testede for arvelige lidelser med de for nuværende tilgængelige tests.


Vi ønsker at hver enkelt hvalp skal passe til den familie, som den skal leve i i mange mange år.  Derfor er det vigtigt for os, at kommende hvalpefamilier besøger os og sammen kan beslutte, hvilken hvalp passer til den enkelte familie. 


Af hensyn til hvalpe og tæve er der som regel besøgsforbud de første 2-3 uger af hvalpenes levetid for at give så blid og optimal start på livet for både mor og hvalpe.


Overvejer du at tilføre en tibbe til din familie engang i fremtiden, er du velkommen til at kontakte os. 


Med alle hvalp følger en skriftlig aftale.


En hvalp hos os koster 12.000 kr. 
inkl. stamtavle, reg i dansk hunderegister, dyrlæge tjek, første vaccine, chipmærket, ormekur, et tæppe, lidt legetøj samt foder til den første tid.